Fysisk og psykisk vold

Hvis du er ramt af fysisk eller psykisk vold er det vigtigt at du får hjælp med det samme.

Denne pjece samler al viden om forebyggelse af vold, trusler og magtanvendelse - og ikke mindst, hvad du stiller op, hvis skaden sker. Læs pjecen

Fysisk vold er enhver form for fysisk handling, som skader, smerter, skræmmer eller krænker. Volden kan fx være slag, spark, skub, angreb med en genstand eller fysisk tvang.

Se Arbejdstilsynets definition af fysisk vold

Psykisk vold er at skade, skræmme eller krænke en anden uden direkte fysisk påvirkning. Det kan også være at dominere andre ved trusler. Skæld-ud, gentagen sårende kritik, ignorering og ydmygelse er eksempler på psykisk vold..

Værktøjet "Giv volden en skalle"  kan hjælpe jer hele vejen rundt i jeres arbejde med at forebygge vold og trusler om vold.  

Hvis du har fået fysiske skader

Hvis du har fået fysiske skader, skal du tage på skadestuen eller til din egen læge, så eventuelle skader registreres og behandles. Det kan have betydning for en senere arbejdsskadesag.

Tag dine psykiske reaktioner alvorligt

De følelsesmæssige reaktioner på at blive udsat for vold eller trusler om vold kan være voldsomme og meget forskellige. Du kan blive angst, du kan føle skyld eller skam, du kan blive fortvivlet eller vred, føle dig skuffet og sørge.

Ingen følelser er forkerte. De er symptomer på, at du er i krise, og det er vigtigt at du søger hjælp til at få dem bearbejdet.

Hvor kan du få hjælp?

Tal med din leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant om, hvad mulighederne for at få hjælp er. Du kan også slå op på Danmarkskortet, hvor du kan se, hvilke kommuner tilbyder psykologbistand ved vold og trusler om vold.

I Danmarks Lærerforenings rådgivning kan du tale med en konsulent og eventuelt få en henvisning til psykologhjælp.

Danmarks Lærerforenings rådgivning om psykisk arbejdsmiljø

Sygemelding

Hvis du har været udsat for vold, kan det være nødvendigt at være sygemeldt i en periode for at få den nødvendige ro. Hvis du er sygemeldt, er det vigtigt, at der laves præcise aftaler for, hvordan du skal genoptage arbejdet. Måske skal du starte på nedsat tid, og måske skal det aftales, at du ikke skal undervise bestemte klasser eller elever, når du begynder at arbejde igen.

Har din skole en voldspolitik?

Det er vigtigt, at hver enkelt skole formulerer en voldspolitik. Den skal være med til at forebygge vold og give klare retningslinjer for, hvordan det skal håndteres, når det sker. Spørg ledelsen eller din arbejdsmiljørepræsentant, om din skole har en voldspolitik.

En fælles holdning til vold og trusler, og en fælles viden om hvordan der skal reageres i forbindelse med voldsepisoder, nedsætter risikoen for vold, trusler og chikane.

Den indsats der gøres for at bedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø er også en forebyggende indsats mod vold. Konflikthåndtering, den fysiske indretning af skolen, klare og kendte grænser for adfærd og kommunikation er alle faktorer der kan nedsætte risikoen for vold.

I folkeskolen mødes mange mennesker dagligt, og uenigheder og konflikter er en naturlig del af hverdagen. Derfor kan det ikke undgås at nogle situationer kan udvikle sig uventet og medføre vold eller trusler. Når det sker skal der være et kriseberedskab parat. Kriseberedskabet skal fungere hurtigt, og være kendt af alle.

Værktøj til at få talt om traumatiserende hændelser og iværksat et beredskab

BFA har udviklet et dialogværktøj som kan bruges til at få talt om traumatiserende hændelser. En traumatiserende hændelse kan fx forekomme hvis man er vidne til en ulykke i skolegården, hvor det kunne være gået rigtig galt, at blive råbt ad af en forælder i klasseværelset med elever til stede o.lign. Dialogen om disse hændelser kan hjælpe jer i gang med arbejdet med at forebygge og håndtere traumatiserende hændelser, hvis I ikke allerede har et beredskab.

Link til materialet findes her:
Dialogværktøj om traumatiserende hændelser (arbejdsmiljoweb.dk)