Arbejdsmiljø Fysisk og psykisk vold

Forskningsrapport

I januar 2022 udkom rapporten: ”Chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole”. Forskningen peger på ideer til god voldsforebyggelse.

I januar 2022 udkom rapporten: ”Chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole”. Det er en afslutningsrapport, som bygger på et treårigt projekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden, som bl.a. havde til formål at undersøge hyppigheden af chikane, trusler og vold rettet mod undervisere på folkeskoler, identificere risici- og beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet og komme med anbefalinger til forebyggende indsatser, som skolerne kan iværksætte. 

Forskningen er gennemført fra 2018-2021 i et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Universitetsklinik i Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Rapporten findes på DLF´s hjemmeside her:

Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser; en baselineundersøgelse i efteråret 2018 og en follow-up i efteråret 2019. Der blev inviteret 105 skoler til første undersøgelse og 94 af de samme skoler deltog igen i follow-up-undersøgelsen. Deltagerne vurderes at være repræsentative for den danske lærerstand.

Rapporten viser et højt antal undervisere, som rapporterer vold og trusler. Hvor det fx i målingen fra Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2018-undersøgelsen: ”Arbejdsmiljø og Helbred” er ca. 20 % af underviserne, som har oplevet vold eller trusler inden for de sidste 12 måneder, er det i forskningsrapporten omkring 44 %, der har oplevet vold eller trusler inden for det seneste år. Den høje procentvise forskel kan delvist forklares ved, at der i AH-undersøgelsen stilles ét overordnet spørgsmål om vold og så tænker lærerne ikke nødvendigvis på små elevers handlinger som fx krads og bid som vold. I forskningsprojektet spørges der til specifikke, konkrete hændelser, der relaterer sig til vold. Fx om de ansatte har oplevet at få knytnæveslag, blive sparket, bidt, rykket i håret og få kastet genstande kastet efter sig. Når der spørges således, afspejler svarerne i højere grad hverdagen i skolerne og billedet bliver mere præcist.

Nedenfor er udvalgt resultater for rapporten, som altså kan hentes og læses her fra siden.

Overordnede resultaterne viser, at:

  1. Der er mest vold og trusler i indskolingen
  2. Oftest i undervisningen om eftermiddagen
  3. Oftest i krav- eller grænsesættende situationer
  4. Skolens størrelse har ikke betydning
  5. Hyppigste former for vold er at blive slået, skubbet og sparket
  6. Hyppigste former for trusler er at blive råbt ad på truende facon, blive truet med genstand (saks, pegepind eller blyant) eller bank.
  7. Der er en lille tendens til, at større skoler er bedre til at registrere hændelser end små skoler (men det er behæftet med usikkerhed, da der ikke var så mange små skoler, der deltog).

 Arbejdsmiljøfaktorer som har negativ eller positiv betydning:

  1. Godt teamsamarbejde (defineret som høj social kapital) kan medvirke til at mindske risikoen for trusler
  2. Tidspres øger risikoen for vold; også selv om der er et godt samarbejdsklima (defineret som høj social kapital)
  3. Høje følelsesmæssige krav kan bidrage til øget risiko for vold og trusler

 Ledelsesfokus på voldsforebyggelse har stor betydning

Resultaterne peger på at ledelsen har stor betydning for voldsforebyggelse, idet et godt voldsforebyggelsesklima defineres ved, at ledelsen:

  1. Er engageret og aktiv i forebyggelse af vold og trusler
  2. Giver tilstrækkelig hjælp og støtte efter en trussels- eller voldshændelse
  3. Opfordrer de ansatte til at registrere trussels- eller voldshændelser
  4. Informerer de ansatte om ledelsens arbejde med at forebygge vold og trusler

Dermed peger resultaterne på vigtigheden af, at skolerne sætter vold og trusler på dagsorden så eventuelle risici bliver drøftet og registrering af hændelser sikres, så arbejdsmiljøgruppen kan drøfte mulige løsninger.

Når skolen har foretaget en risikovurdering, bør der skrives en lokal voldspolitik, hvor procedurer for håndtering af episoder er beskrevet, så alle kender deres rolle og opgaver, hvis der opstår negative hændelser.

Læs gerne DLF´s pjece om vold og trusler her, hvori der indgår idéer til god voldsforebyggelse”.

 Rapporten kan i øvrigt tilgås her: Afslutningsrapport: Chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole.