Læs om de afgørelser, der har ændret den hidtidige praksis på området, og få svar på ofte stillede spørgsmål.
Vigtig afgørelse i sager om deltid
Deltidsansatte og fuldtidsansatte skal have samme honorering for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid. Det blev fastslået i en faglig voldgift den 4. februar 2026, som blev behandlet på baggrund af to EU-domme.
En lang række danske overenskomster indeholder bestemmelser om, at deltidsansatte først har ret til overarbejdsbetaling, når de har arbejdet lige så mange timer som fuldtidsansatte. Det er nu afgjort, at det er i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte.
Den nye afgørelse har medført, at en lang række overenskomstbestemmelser om mer- og overarbejde er blevet ændret den 1. april 2026. Afgørelsen indebærer også, at ansatte, der arbejder eller har arbejdet deltid skal have mulighed for efterbetaling.
Hvad betyder det for dig?
Det betyder, at du kan have krav på ekstra betaling for de timer, du har arbejdet ud over det aftalte timetal, du som deltidsansat er/var ansat til. Det er en forudsætning for efterbetaling, at du tidligere har fået opgjort de ekstra timer, og at timerne enten er udbetalt eller afspadseret.
For at sikre, at krav eller dele af krav på efterbetaling ikke blev forældet, havde Danmarks Lærerforening tidligere på året en central proces, hvor medlemmer kunne registrere deres krav og dermed afbryde forældelsesfristen. Fristen for at registrere krav gennem denne centrale proces er udløbet. Hvis du mener, at du har et krav, men ikke nåede at registrere det inden fristens udløb, kan du kontakte din lokale kreds.
Arbejdsmarkedets parter er i gang med at fastlægge en systematisk og ensartet proces for, hvordan der følges op på deltidsansattes krav på efterbetaling. Danmarks Lærerforening orienterer medlemmerne, når det videre forløb er afklaret.
Nedenfor kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om deltidssagerne.
Ofte stillede spørgsmål
Der gælder efter EU-retten et forbud mod at behandle deltidsansatte mindre gunstigt end sammenlignelige fuldtidsansatte, alene fordi de er deltidsansatte.
Tidligere indeholdt mange overenskomster bestemmelser om, at deltidsansatte skulle have almindelig timeløn for arbejde ud over den aftalte arbejdstid og op til fuldtidsnormen, f.eks. 37 timer om ugen. Først når fuldtidsnormen blev overskredet, blev timerne honoreret som overarbejde for den deltidsansatte.
De regler byggede på den hidtidige forståelse af EU-retten. Tidligere afgørelser fra EU-Domstolen havde understøttet, at denne forskel i honoreringen ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling af deltidsansatte.
Det blev ændret med en faglig voldgift den 4. februar 2026. Her blev det fastslået, at deltidsansatte fremadrettet skal honoreres på samme måde som fuldtidsansatte, når de arbejder ekstra timer udover deres beskæftigelsesgrad.
Hvis du er ansat på mindre end 37 timer per uge, er du deltidsansat.
Er du ansat i fleksjob, så er du i den her sammenhæng deltidsansat, hvis du er eller har været ansat på under 37 timer.
I forbindelse med OK26 er det aftalt, at deltidsansatte i kommuner og regioner, der arbejder ud over den aftalte arbejdstid, skal honoreres med overarbejdsbetaling på samme måde som fuldtidsansatte.
Det betyder, at deltidsansatte i kommuner og regioner fremover har krav på at få alle overskydende timer tillagt 50 %, når normperioden bliver opgjort. Det gælder både, hvis timerne skal afspadseres eller udbetales.
Danmarks Lærerforening forventer, at der vil blive indgået en lignende aftale for deltidsansatte i staten. Aftalen er dog ikke på plads endnu.
Det er endnu uvist, hvordan reglerne for privatansatte kommer til at se ud fremadrettet. Hvis du er medlem af Danmarks Lærerforening og har fået honoreret merarbejde som deltidsansat i en privat virksomhed med overenskomst, kan du kontakte din lokale kreds for yderligere information.
Hvis du har været deltidsansat og har fået opgjort merarbejde, som er blevet udbetalt eller afspadseret, kan du have krav på efterbetaling.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige, om du konkret har et krav, eller hvor stort et krav du eventuelt har. Arbejdsmarkedets parter er i gang med at fastlægge en systematisk og ensartet proces for, hvordan der følges op på deltidsansattes krav på efterbetaling.
Lønkrav, herunder krav på betaling for merarbejde, er normalt underlagt en femårig forældelsesfrist.
Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt forældelsesfristen på efterbetalingskravene som følge af deltidssagerne var fem eller ti år. Tvivlen er blevet afklaret. I en faglig voldgift den 4. september 2026 er det slået fast, at efterbetalingskravene som følge af deltidssagerne er underlagt en femårig forældelsesfrist. At kravet forældes betyder, at du mister muligheden for at kræve betaling.
Det har tidligere været muligt at registrere sit potentielle krav på merarbejde centralt via Danmarks Lærerforening og dermed afbryde forældelsesfristen. Fristen for at registrere krav gennem denne centrale proces er udløbet.
Det er i nogle tilfælde stadig muligt at afbryde forældelsen af krav på efterbetaling. Hvis du mener, at du har et krav, men ikke nåede at registrere det inden fristens udløb, kan du kontakte din lokale kreds.
Hvis du ikke foretager dig noget, vil forældelsen fortsat løbe.
Arbejdsgiverne på det kommunale og regionale område har meddelt, at de af egen drift vil fremfinde og genoptage tidligere sager om honorering af deltidsansattes merarbejde.
Det er endnu ikke afklaret, hvornår kommuner og regioner går i gang med at behandle sagerne, og om statslige og private arbejdsgivere også vil fremfinde og genoptage tidligere sager af egen drift.
Du skal kontakte den fagforening, du er medlem af nu.
Hvis du er i tvivl om, hvem der skal hjælpe dig med et eventuelt krav, kan du kontakte din tidligere eller nuværende fagforening for at få afklaret, hvordan du skal forholde dig.
Det kan vi ikke sige endnu. Men vi vil løbende holde dig orienteret om, hvilke konsekvenser afgørelsen i deltidssagerne har, og hvordan du skal forholde dig.
En faglig voldgift er en særlig måde at løse uenigheder eller konflikter på arbejdsmarkedet.
Afgørelsen i en faglig voldgift er bindende for begge parter og kan ikke ankes.
I den konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte fra februar er afgørelsen truffet af 3 Højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.
Nej, ikke for nuværende.
Det kan være en god idé at gemme dokumentation, der kan have betydning for et eventuelt krav. Det kan f.eks. være lønsedler, opgaveoversigter, opgørelser over merarbejde eller anden dokumentation for, hvilke timer du har arbejdet, og hvordan timerne er blevet honoreret.
Du behøver ikke sende dokumentationen ind nu, men det kan være, at det bliver aktuelt senere. I bekræftende fald, vil du blive orienteret om, hvilke oplysninger der konkret er brug for, og hvordan du skal forholde dig.
Har du ikke fundet svar på dit spørgsmål?
Kontakt din lokale kreds, hvis du ikke har fundet svar på dine spørgsmål på siden.