Sygefravær

Som offentligt ansat har du ret til fuld løn under sygdom, uanset hvor længe du har været ansat, eller hvor lang tid du er syg.

En længerevarende periode er som udgangspunkt sygdom i mere end 30 dage.

Hvis du er syg i en længerevarende periode, har du stadig ret til fuld løn under sygdom.

Hvis du er syg i mere end 30 dage og betingelserne for sygedagpenge er opfyldt, kan din arbejdsgiver søge sygedagpengerefusion fra jobcentret. Så længe din arbejdsgiver modtager sygedagpengerefusion, har du pligt til at deltage i jobcenterets opfølgningsindsats og du skal udfylde et oplysningsskema. 

Du får stadig udbetalt din normale løn fra din arbejdsgiver.

Læs mere om sygedagpenge reglerne.

Hvis du er privatansat og er syg, skal du kigge i din ansættelseskontrakt efter, hvilke vilkår du er ansat efter. 

Du har ret til fuld løn under sygdom, hvis det specifikt fremgår af din kontrakt, eller hvis der i din kontrakt henvises til funktionærlovens regler.

Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, kan du i nogle tilfælde have ret til at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen. Vær opmærksom på at du skal opfylde beskæftigelseskravet:

• Du er i beskæftigelse og har været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 måneder forud for første sygefraværsdag
• I mindst 5 af disse måneder har du været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned.

Kontakt din lokale kreds, hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, om du har ret til løn under sygdom, eller om du opfylder betingelserne for sygedagpenge.

Hvis du bliver syg, skal du give besked til din arbejdsgiver.

Selve sygmeldingsproceduren er forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads og fremgår typisk af din ansættelseskontrakt eller arbejdspladsens personalepolitik.

Hvis du bliver syg uden at kende proceduren for sygemelding, skal du straks kontakte din arbejdsgiver senest den dag og på det tidspunkt, du skulle have mødt på arbejde.

Hvis der ikke er en procedure for sygemelding på din arbejdsplads, skal du melde dig syg hurtigst muligt og senest 2 timer efter, at du skulle have mødt på arbejde.

Når du er sygemeldt, kan det være en god idé at have løbende kontakt med din arbejdsgiver.

Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor hurtigt og ofte din arbejdsgiver vil kontakte dig under sygdom, men din arbejdsgiver må som udgangspunkt gerne ringe til dig, når du har meldt dig syg.

Du har ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler, men din arbejdsgiver må godt spørge ind til den forventede varighed, og hvorvidt sygefraværet er arbejdsrelateret.

Din arbejdsgiver kan med rimelig frist kræve dokumentation for din sygefravær. Der er flere former for lægeerklæringer afhængig af din situation. Læs mere under ’mulighedserklæring’, ’friattest’ og ’varighedserklæring’.

En mulighedserklæring er et værktøj, der skal udarbejdes i samarbejde mellem dig og din arbejdsgiver.

Formålet med mulighedserklæringen er at få drøftet hvilke hensyn og tiltag, der skal tages i forhold til dit helbred, så du kan vende tilbage helt eller delvist.

Mulighedserklæringens første del udarbejdes mellem dig og din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver vil typisk indkalde dig til en sygefraværssamtale, hvor I skal afklare dine muligheder for at vende tilbage til dit arbejde og i hvilket omfang. Derfor er din arbejdsgiver også kun berettiget til oplysninger om dine begrænsninger i forhold til dine arbejdsopgaver.

Mulighedserklæringens anden del udarbejdes mellem dig og din læge. Her vurderes hvilke muligheder du har for helt eller delvist at genoptage dit arbejde, ligesom lægen skal vurdere, hvorvidt den aftalte plan mellem dig og din arbejdsgiver er lægeligt forsvarligt.

Den færdige mulighedserklæring skal du sende til din arbejdsgiver, inden for rimelig frist.

En friattest er dokumentation for sygdom og er derfor også dokumentation for, at dit fravær er lovligt.

Din arbejdsgiver kan også til enhver tid pålægge dig at få lavet en friattest. Det kan f.eks. være:

• I en opsigelsesperiode
• Eller hvis du er for syg til at kunne deltage i en sygesamtale med din arbejdsgiver.

Når din arbejdsgiver gerne vil have en friattest, skal du kontakte din læge, der udfylder en friattest med en erklæring om, at du er syg. Det er din arbejdsgiver, skal der betale for friattesten.

Du kan også i stedet blive pålagt at underskrive en tro- og loveerklæring på, at du rent faktisk er syg. Den siger ikke noget om, hvor længe du er syg, og det er din arbejdsgiver, skal udlevere erklæringen til dig. 

Hvis du har været syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver bede dig om en varighedserklæring fra din læge.

Formålet med varighedserklæringen er at få lægens skøn over, hvor længe din sygemelding vil vare. Den skal ikke angive, hvad du fejler.

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til sygefraværssamtale, der skal afholdes inden for 4 uger efter første fraværsdag.

Formålet med samtalen er, at dig og din arbejdsgiver skal tale om hvordan det går og eventuelt lave en plan for hvornår, og hvordan du vender tilbage til arbejdet.

Hvis du er offentligt ansat, har du ret til at tage din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder med til sygesamtalen.

Hvis du har nogen spørgsmål, om hvordan du skal forholde dig til en sygesamtale, er du velkommen til at kontakte din lokale kreds.

Du kan være omfattet af det sociale kapitel i overenskomsten, hvis du har behov for nogle individuelle aftaler for at fortsætte i dit hidtidige job.

En aftale om ansættelse på særlige vilkår aftales med din arbejdsgiver. Det kan f.eks. være en aftale om, at du går ned i tid på grund af dit helbred, eller du får mulighed for flere pauser eller fritages for specifikke arbejdsopgaver.

Kontakt din lokale kreds, hvis du vil høre mere om ansættelse på særlige vilkår.