Bogserien "Pædagogisk Rækkevidde"

Af Jesper Bremholm og Lene Storgaard

Oktober 2024

Tekster og læsning kan åbne nye verdener og gøre os klogere. Sådan er det bare ikke altid i skolen. Nogle gange kan tekster tværtimod stå i vejen for elevernes læring. Derfor må lærere i alle fag vide, hvordan de kan hjælpe deres elever i mødet med skolens tekster.

At Stine Kaplan Jørgensen.

August 2024

Når der opstår mistrivsel eller endda mobning i skolen, er det vigtigt, at lærere og pædagoger ved, hvordan de kan sætte ind - og også hvordan de spotter de første tegn på, at fællesskabet i en klasse er kommet på afveje. I 'Tegn på mobning' fortæller Stine Kaplan Jørgensen om, hvordan vi kan få øje på mobning og begyndende mobning, og viser, hvorfor det er så vigtigt for børnene, at de voksne griber tidligt ind og tager ansvar for, at alle elever oplever sig som en del af et trygt fællesskab.

Af Petra Daryai-Hansen. 

Februar 2024

Uanset om det er engelsk, tysk, fransk eller et helt fjerde sprog, så er sprogundervisning afgørende for børns muligheder for at forstå sig selv og den verden, de er en del af. I "Fremmedsprog" giver Petra Daryai-Hansen eksempler på god fremmedsprogsundervisning med fokus på indhold og kulturmøder – på den måde tydeliggør hun, at vi fortsat har brug for fremmedsprog i skolen.

Af Christina Holm Poulsen.

August 2023. 

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for mange børn. Mange børn trives og udvikles i skolens fællesskab, mens andre slår sig på det. Bogen sætter fokus på, hvordan elevernes blik på skolen kan give lærerne inspiration til at arbejde med skolens og elevernes fællesskaber på ny måder.

Af Helle Brønnum Carlsen.

April 2023. 

Når eleverne i madkundskab eksperimenterer med fødevarer, lærer de ikke bare at lave mad. De arbejder også med et videnskabeligt grundlag for at forstå, hvordan teori og praksis hænger sammen. Samtidig erfarer de, at deres valg af ingredienser både har æstetisk og etisk betydning. Derfor er madkundskab ikke kun for skolen, men for livet.

Af Annette Søndergaard Gregersen.

Februar 2023. 

Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

Af Lars Brian Krogh.

November 2022. 

Naturvidenskabelige ideer og tænkemåder bidrager til, at elever i skolen kan forstå sig selv og verden. Samtidig skal de udvikle dømmekraft, så de kan handle klogt i mødet med tidens store udfordringer. Heldigvis kan lærere i deres undervisning styrke en sådan naturfaglig dannelse.

Af Morten Misfeldt.

Oktober 2022. 

Matematikundervisning er i dag langt mere end færdigheder og talforståelse. Børn skal ikke bare lære at regne. Matematik er vigtig for elevernes demokratiske dannelse, ikke mindst i en verden med digitale omvæltninger og et klima i krise. Derfor må lærere vide, hvordan de underviser i matematik med mening.

Af Thomas R. S. Albrechtsen.

April 2022. 

Det er ikke nogen nyhed, at lærere samarbejder i team, og at samspillet med kolleger kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i skolen. Men samarbejdet kan også være besværligt, endda nogle gange spild af tid. Særligt hvis det ikke gavner eleverne. Alligevel ved vi, at god undervisning ofte opstår, når lærere arbejder sammen i undersøgende team.
Bogen 'Undersøgende teams' handler om teamet som professionelt læringsfællesskab. Bliv klogere på bl.a. teamsamarbejdets syv K'er, på kompetencer i teamet og på kollegial vejledning.

Af Line Møller Daugaard og Helle Pia Laursen.

September 2021. 

I "Med flere sprog i klassen" viser Line Møller Daugaard og Helle Pia Laursen, at vi ikke kan reducere børns sproglige repertoire til et spørgsmål om at være ’tosproget’ eller have ’dansk som andetsprog’. Samtidig giver de eksempler på, hvordan lærere kan udnytte elevernes flersprogethed i undervisningen, så den gavner alle børn og bliver en ressource for børnenes læring og trivsel.

Af Anders Petersen og Christian Krogh.

Juni 2021.

Præstationer er en del af livet. Ikke mindst for børn og unge. De præsterer i fritiden, blandt vennerne og på de sociale medier. Og særligt i skolen. Det kan føre til mistrivsel og et alt for stort pres. Heldigvis kan skolens faglige og sociale fællesskaber være med til at modvirke skyggesiderne af det moderne samfunds præstationskultur.

Af Jens Dolin.

December 2020. 

Staveprøver, matematiktest, karakterer og formativ feedback – alt sammen en del af lærere og elevers hverdag i skolen i dag. Men hvad gør de egentlig godt for? Hvad er farerne? Og kan evaluering og feedback mon bruges på måder, der styrker elevernes motivation og fremmer deres læring? Disse og andre spørgsmål undersøger evalueringsforsker og professor i naturfagsdidaktik Jens Dolin i Evaluering på godt og ondt. Samtidig ser han på, hvad vores brug af evaluering – både nationalt og internationalt – fortæller om vores uddannelsessystem og syn på undervisning og læring i dag.

Af Elisa Nadire Caeli.

September 2020. 

Nutidens børn er født i en digital tidsalder. De lærer hurtigt at trykke på taster og swipe på skærme. Men de forstår ikke automatisk, hvordan digitale teknologier er designet, eller hvad brugen af dem betyder for dem selv, vores fællesskaber og vores samfund. Derfor må de udvikle teknologiforståelse.

Af Thomas Illum Hansen. 

Juni 2020. 

Hvor hurtigt kan du læse? Hvor mange ord kan du forklare? Hvor svære tekster med et højt lixtal kan du læse? Læsning og skrivning bliver alt for ofte reduceret til redskaber, og danskfaget har alt for længe skulle stå til regnskab, præstere målbare resultater og svare på spørgsmål, der trækker undervisningen i en mekanisk retning. Sådan skriver Thomas Illum Hansen i "Kunsten at læse" og slår til lyd for, at dansk også er et kulturfag, der skal give eleverne mulighed for oplevelse, fordybelse og virkelyst.

Af Kirsten Baltzer. 

December 2019. 

Alle børn skal trives og udvikle sig positivt i skolen. Men husker vi altid, at det også gælder for de dygtige og dygtigste elever? Og ved vi, hvordan indsatser for netop disse børn bedst kommer til at gavne hele klassen? Bogen tager udgangspunkt i forskning med fokus på, hvordan lærere kan tilrettelægge undervisningen, så den imødekommer de dygtigste elevers læringspotentialer og samtidig tager højde for den faglige forskellighed, der er et vilkår i alle klasser.

Af Janne Hedegaard Hansen. 

September 2019. 

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

Af Laila Colding Lagermann. 

Maj 2019. 

Hvis skolen skal give alle børn lige muligheder, så kræver det, at lærere tør tale om, hvilken betydning de måske ubevidst tillægger børnenes hår- og hudfarve, skriver Colding Lagermann i bogen. Hun peger på, at lærere kan gøre en positiv forskel for minoritetsetniske børn, når de taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.

Af Suna Christensen. 

Januar 2019. 

I skolen skal børn lære verden at kende. Ved at arbejde praktisk i alle fag erfarer de, at deres handlinger er nært forbundet med virkeligheden uden for klasseværelset. Det er med til at gøre undervisningen meningsfuld. For når lærere opløser skel mellem teori og praksis, kultur og natur, bliver undervisningen bæredygtig.

Af Louise Klinge. 

Oktober 2018. 

Lærerens humør smitter af på eleverne, og relationen mellem lærer og elever er afgørende for børns lyst til at gå i skole. Bogen sætter fokus på, hvad skoler og lærere kan gøre, når de vil fremme den gode stemning i klasseværelset.

Af Maria Ørskov Akselvoll. 

August 2018. 

Tid, overskud og kompetencer. Det er ofte kravene til skoleforældre i dag. De skal involvere sig i deres barns skolegang og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.

Af Helle Rabøl Hansen. 

Juni 2018. 

Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.

Af Tekla Canger. 

April 2018. 

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik. 

Af Alexander von Oettingen. 

Februar 2018. 

Elever går i skole for at lære noget. Om livet og for livet. Skolen er bare ikke lig med livet. Den er et nødvendigt skridt på den vej, vi alle sammen skal gå for at blive rustede til verden uden for klasseværelset. Men ingen skole uden undervisning. Eller uden lærere. Det er nemlig dem, der kan forvandle undervisning til livslang dannelse.

Af Frans Ørsted Andersen. 

December 2017. 

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Af Andreas Lieberoth. 

September 2017. 

Krigsspil på skoleskemaet og Civilization som læringsspil? I Spilpædagogik fortæller Andreas Lieberoth, gamer og spilforsker, hvorfor vi ikke skal være bange for skolen som spilbule. Eller for den sags skyld huset Playstation. Tværtimod skal vi prøve at spille med, så vi sammen med børnene kan blive klogere på spillets regler. 

Af Ole Lauridsen. 

August 2017. 

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.

Af Trine Basse Fisker. 

Juni 2017. 

Inklusion kræver samarbejde. Med kolleger, forældre, ledelse og psykologer. Og ikke mindst med børnene. Kun i fællesskab kan vi skabe inkluderende børnefællesskaber, og i Samarbejde og inklusion giver Tine Basse Fisker inspiration til lærere, der ønsker at samarbejde og tale om inklusion i praksis.

Af Theresa Schilhab. 

April 2017. 

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA. 

Af Jeppe Bundsgaard. 

Februar 2017. 

I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver ikke bare adgang til fantastiske muligheder, farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.