Arbejdsmiljø Arbejdsmiljørepræsentant

Certificering

Arbejdstilsynet kan certificere en virksomheds indsats om arbejdsmiljø og dermed tildele virksomheden en smiley med krone på.

Dette er et bevis på, at virksomheden gør en ekstraordinær indsats for arbejdsmiljøet og lever op til et regelsæt omkring styring af arbejdsmiljøet.

En kommune = én virksomhed

I denne sammenhæng opfattes en kommune  som én virksomhed. Det betyder, at kommunen kan opnå arbejdsmiljøcertifikat uden at alle arbejdspladserne indenfor kommunens virksomhed, fx skolerne, har været besøgt. 

Regler og krav 

Certificeringen er ikke blot en tillidserklæring fra Arbejdstilsynet, men en række af krav, som virksomheden skal opfylde. Derfor vil det altid være en fordel for medarbejdernes arbejdsmiljø, at virksomheden forpligter sig til at være certificerede. Det må anbefales, at arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere går positivt ind i arbejdet for at opnå arbejdsmiljøcertificering. 

Læs mere om reglerne for certificering

Er der alligevel dårligt arbejdsmiljø?

Arbejdsmiljøcertificerede virksomheder får ikke uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. Hvis medarbejderne oplever, at der ikke tages hånd om arbejdsmiljøet i tilstrækkelig grad, kan man kontakte Arbejdstilsynet, som vil vurdere om der er behov for et tilsyn.

Kontakt Arbejdstilsynet