Overenskomstforhandlinger 2026
Læs om OK26, se aftaler og hør podcasten ERDUOK26. Fra 10. til 22. april er afstemningen om OK26 åben.
Status på OK26-forhandlingerne
Forhandlerne måtte en tur forbi Forligsinstitutionen, før det lykkedes at nå til enighed om en ny overenskomst for lærere, børnehaveklasseledere og andre undervisere i kommunerne, men nu kan Lærernes Centralorganisation (LC) og KL præsentere en ny overenskomst.
Aftalen indeholder bl.a.:
- 3600 kr. mere i løn til en gennemsnitligt lønnet lærer.
- Bedre muligheder for at være hjemme med sin børn, når de er syge, med barnets 0. og 3. sygedag.
- Mere ind på pensionsopsparingen hver måned.
- En ny fritvalgsdag for alle, der ikke har omsorgs- eller seniordage.
- Et løft af børnehaveklasseledernes vilkår.
Læs en grundig gennemgang af aftalen og se hovedstyrelsens anbefaling her:
OK26-aftalen på det kommunale område
Få en grundig gennemgang, læs hovedstyrelsens anbefaling og find information om urafstemningen.
På statens og regionernes område er de generelle aftaler på plads, mens organisationsforhandlingerne stadig er i gang.
Stem om OK26
Fra 10. april til 22. april kan du stemme om de overenskomster, DLF netop har indgået. Se her hvordan.
FAQ om OK26
Har du spørgsmål til OK26? Læs spørgsmål og svar om overenskomstforhandlingerne 2026.
Podcast: ERDUOK26
I podcastserien ERDUOK26 kan du blive klogere på forhandlingerne om den nye overenskomst, og hvad det betyder for dig som medlem af Danmarks Lærerforening.
Afsnit 4: Hvad betyder OK26-aftalen for dig?
Formand Gordon Ørskov Madsen og formand for overenskomstudvalget Morten Refskov giver et overblik over den endelig OK26-aftale på kommunernes område, som nu skal til afstemning blandt medlemmerne. Optaget i marts 2026.
Afsnit 3: De generelle forlig og jeres spørgsmål
Formand Gordon Ørskov Madsen og formand for overenskomstudvalget Morten Refskov giver et overblik over de generelle forlig, der er indgået - og svarer på spørgsmål fra medlemmerne. Optaget i marts 2026.
Afsnit 2: Hvilke krav har vi med til OK26?
Formand Gordon Ørskov Madsen og formand for overenskomstudvalget Morten Refskov dykker ned i de krav, vi selv går til forhandlingsbordet med - og i de krav arbejdsgiverne sender den anden vej over bordet. Optaget i januar 2026.
Afsnit 1: Forventninger til OK26
Gordon Ørskov Madsen og Morten Refskov stiller skarpt på, hvad overenskomsten er for en størrelse, hvad vi hører af ønsker fra medlemmerne, og hvad det er for en virkelighed netop denne overenskomst kommer til at spille ind i. Optager i november 2025.
OK26-processen
Få et overblik over processen frem mod din nye overenskomst - og se, hvor vi er i forløbet lige nu.
1. Proces i DLF
I foråret 2025 afholdt vi medlemsmøder i alle DLF's kredse. Hovedstyrelsen indstillede krav til kongressen i september, hvor de endelige krav blev besluttet.
2. Kravudveksling
Kravene blev i efteråret 2025 koordineret med de andre fagforeninger. De endelige blev krav udvekslet med arbejdsgiverne i december 2025.
3. Generelle forhandlinger
Forhandlingerne blev for alvor skudt i gang med forhandlingsmøder i januar 2026. De generelle aftaler er nu forhandlet på plads med både stat, kommuner og regioner.
4. Specielle forhandlinger
Næste skridt er organisations- forhandlingerne. Aftalen på kommunernes område er forhandlet på plads, nu gælder det de specielle forhandlinger på regionernes og statens område.
5. Forlig?
Forhandlingerne forventes afsluttet i marts 2026. Forhandlingerne på statens område er dog sat på pause pga. folketingsvalget.
6. Urafstemning
Medlemmerne forventes at skulle stemme om resultatet til foråret 2026, når forhandlingerne er afsluttet.
7. Aftale?
En ny overenskomstaftale kan træde i kraft fra april 2026.
OK-forhandlinger er en kerneopgave
Overenskomstforhandlingerne er en kerneopgave for Danmarks Lærerforeningen og aftales mellem overenskomstens parter.
Forhandlingerne skal forbedre medlemmernes arbejdsvilkår, bl.a. løn, pension, arbejdstid, ferie, barselsregler, ansættelses- og opsigelsesbestemmelser mv.
Arbejdsvilkårene er også afhængige af andre faktorer: Den lovgivning, der ligger til grund for arbejdet, de afsatte resurser til området, personalepolitikken, ledelsesstrukturen mv. har også indflydelse på arbejdsvilkårene, men reguleres ikke i overenskomsten. Enkelte delelementer reguleres både af lov og overenskomst.
Overenskomstens barselsrettigheder bygger oven på de rettigheder, der er fastlagt ved lov. De forhold, der ikke forhandles ved overenskomstforhandlingerne, kan der ikke stilles overenskomstkrav til. Her anvender DLF andre handlemuligheder for at få indflydelse.
Har du spørgsmål til din overenskomst?
Kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale kreds om dine vilkår.
Vil du gerne vide mere om overenskomster?
Bliv klogere på, hvad en overenskomst er og læs mere om forhandlingssystemet.