Analyser: Folkeskolens ressourcer

Flere elever går i meget store klasser

Flere elever går i meget store klasser

December 2019

Den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen er steget fra 20,4 elever pr. klasse i 2009 til 21,7 elever pr. klasse i 2019. Det viser tal fra  Social-og indenrigsministeriet. 
Dette er i høj grad et resultat af, at flere elever nu går i meget store klasser med 25 eller flere elever. Tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at 28 pct. af alle elever  går i klasser med 25 eller flere elever, hvor det i 2009/10 var 17 pct. Andelen af elever, der går i meget store klasser, er dermed steget med 64 pct. Klassekvotienten er siden 2009 steget i 90 af de 98 kommuner.

 

Læs analysenotatet her

Betydeligt færre lærere til mange flere undervisningstimer

Betydeligt færre lærere til mange flere undervisningstimer

December 2019

Siden skoleåret 2009/10 er elevernes timetal i folkeskolen er  steget med 29 procent. Dette er først og fremmest en konsekvens af folkeskolereformen i 2014.  Men antallet af lærere i folkeskolen er ikke steget sammen med timetallet. Tværtimod er antallet af lærere, i næsten samme periode, faldet med 18 procent. Det viser beregninger på data fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, og  fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Læs analysenotatet

21 Procent færre kroner pr. undervisningstime

21 Procent færre kroner pr. undervisningstime

November 2019

Prisen pr. undervisningstime pr. elev i folkeskolen er faldet med 21 procent fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2018/19.

Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet.  Faldet sker dels som følge af besparelser i årene frem mod folkeskolereformen i 2014/15 dels af, at folkeskolereformen giver eleverne mange flere timer, uden at der er tilført tilsvarende flere ressourcer.

Læs analysenotatet 

17 procent af lærerne i folkeskolen er ikke læreruddannede

17 procent af lærerne i folkeskolen er ikke læreruddannede

November 2019

Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,1 pct. i 2012 til 16,9 pct. i 2017. Knap hver tiende  havde i 2017 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Analyse og Tal  har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Halsnæs er det hele 33 procent, mens det i Silkeborg kun er fire procent.

Læs analysen med tal for hver enkelt kommune

Se kommuneopdelt landkort med andel af ikke læreruddannede

18 Procent færre lærere i folkeskolen

18 Procent færre lærere i folkeskolen

November 2019

Antallet af lærere i folkeskolen er faldet med 9.763 fra august 2009 til august 2019. Det viser et dataudtræk fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Faldet i antal lærere er 18 procent, og elevtallet er i samme periode faldet med otte procent. Antallet af lærere er faldet både frem til skolereformen i 2014/15, under implementeringen af skolereformen og i årene efter.

Læs analysenotateter

Styringen af skoleområdet bør gentænkes

Styringen af skoleområdet bør gentænkes

August 2017

I takt med, at styringen af folkeskolens indhold er blevet centraliseret, og kommunernes økonomi strammes og reguleres, udhules ansvarsfordelingen mellem beslutningstagerne. Det konkluderer Cevea i en ny rapport, der anbefaler to mulige strategier for en klarere fordeling af ansvar og økonomi inden for skoleområdet.

Læs rapporten her

Under halvdelen af de meritlæreruddannede underviser i folkeskolen

Under halvdelen af de meritlæreruddannede underviser i folkeskolen

Maj 2016

I efteråret 2013 var der uddannet 6502 meritlærere, men kun 3.208 af disse var ansat i hovedbeskæftigelse som folkeskolelærer på en almindelig folkeskole. Det viser en sammenkobling af tal fra henholdsvis Danmarks Statistik og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Læs hele analysen her

17.000 lærere har valgt skolen fra

17.000 lærere har valgt skolen fra

Marts 2016

At man har en læreruddannelse er ikke ensbetydende med, at man vælger et job i folkeskolen. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Helt konkret arbejdede 23 procent af de læreruddannede i september 2014 uden for grundskolen.

Læs hele analysen her

Budgetsituation for 2016: lavere serviceniveau i folkeskolen

Budgetsituation for 2016: lavere serviceniveau i folkeskolen

September 2015

I 44 kommuner lægges der op til et lavere serviceniveau i folkeskolen næste skoleår, og kun i tre kommuner lægges der op til et højere serviceniveau. Det viser en undersøgelse af budgetsituationen for 2016, som den var den 21. september 2015. Besparelserne går blandt andet ud over støtten til elever med særlige behov samt lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

Læs hele analysen

Se Danmarkskort over udviklingen i serviceniveauet i folkeskolen

Højt vikarforbrug efter folkeskolereformen

Højt vikarforbrug efter folkeskolereformen

Juni 2015

Brugen af løse vikarer i folkeskolen er i de første fem måneder af skoleåret 2014/15 steget med 46 procent sammenlignet med samme periode året før. Det viser et dataudtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL.

Læs analysenotat

Lærerne oplever, at de har for lidt tid til forberedelse

Lærerne oplever, at de har for lidt tid til forberedelse

Oktober 2014

88 procent af lærerne oplever at have for lidt tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Det betyder blandt andet mindre undervisningsdifferentiering, mere lærebogsundervisning og færre skriftlige opgaver til eleverne. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Læs analysenotatet her

Danmark sakker bagud mht. investering i grundskolen

Danmark sakker bagud mht. investering i grundskolen

Oktober 2014

Ni af de OECD-lande, som vi normalt sammenligner os med, investerer mere pr. elev i grundskolen, end Danmark gør. Dermed har Danmark tabt terræn. Det viser en analyse af tal fra OECD.

Læs hele analysenotatet her 

Ny analyse: 7,4% af folkeskolens udgifter går til ledelse og administration

Ny analyse: 7,4% af folkeskolens udgifter går til ledelse og administration

September 2014

Kommunerne bruger 3,9 mia. kr. årligt  på ledelse og administration af folkeskolen, svarede til 7,4% af folkeskolens samlede udgifter. Det viser en undersøgelse, som BDO Consulting har foretaget for Danmarks Lærerforening. De 3,9 mia. kr. inkluderer blandt andet udgifterne til den daglige ledelse på landets 1300 folkeskoler og til den pædagogiske udviklingsindsats i forvaltningen. BDO pointerer, at undersøgelsen ikke tager stilling til, om udgifterne er ”for høje” eller ”for lave”.

Se undersøgelsen

Ny analyse fra BDO - 13 pct. mindre pr. elev på de almindelige skoler

Ny analyse fra BDO - 13 pct. mindre pr. elev på de almindelige skoler

September 2014

Fra 2002 til 2013 er udgifterne pr. elev til undervisningen på de almindelige folkeskoler faldet med 13 pct. I 2012 og 2013 blev der sparet både på de almindelige folkeskoler og på specialskolerne. Det viser en ny beregning fra BDO Consulting (tidligere BDO  Kommunernes Revision), som opdaterer en tidligere opgørelse med tal for 2013. En detaljeret metodebeskrivelse findes i den oprindelige rapport.

Læs notatet om den opdaterede analyse

Se BDO's tabelrapport med de opdaterede tal

Læs den oprindelige rapport om udviklingen 2002 - 2009

Foreløbig budgetsituation for 2015: lavere serviceniveau i folkeskolen

September 2014

I 40 kommuner lægges der op til et lavere serviceniveau i folkeskolen næste skoleår, og kun i tre kommuner lægges der op til et højere serviceniveau. Det viser en undersøgelse af den foreløbige budgetsituation for 2015. Besparelserne går blandt andet ud over støtten til elever med særlige behov, vikardækningen og lærernes forberedelse af undervisningen.

Se hele analysen 

Se Danmarkskort over udviklingen i serviceniveauet i folkeskolen

Lærerne mangler information om næste skoleår

Lærerne mangler information om næste skoleår

Juni 2014

På halvdelen af skolerne har lærerne  ikke et konkret billede af , hvordan elevernes skoledag kommer til at se ud i næste skoleår.  Og på 86 procent af skolerne har lærerne ikke et klart billede af indholdet i den understøttende undervisning og hvordan den udføres i praksis. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Læs undersøgelsen

Forældre: Investér i folkeskolen

Forældre: Investér i folkeskolen

Juni 2014

71 pct. af forældre til børn i folkeskolen mener, at der er behov for at investere flere penge i deres barns skole. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion. 

Læs undersøgelsen

Få ekstra lærere til stor folkeskolereform

Få ekstra lærere til stor folkeskolereform

December 2013

Der bliver kun ansat nogle få hundrede ekstra lærere  i 2014, når folkeskolereformen med flere timer til eleverne  skal gennemføres. Hvis ikke lærerne skulle undervise flere timer, skulle der have været ansat yderligere 5000 lærere.

Det viser en undersøgelse af de vedtagne kommunale skolebudgetter for 2014.

Læs undersøgelsen

Forældre: Skolepolitikken påvirker vores stemmeafgivelse til kommunalvalget

Forældre: Skolepolitikken påvirker vores stemmeafgivelse til kommunalvalget

November 2013

For knap tre ud af fire forældre har kandidaternes skolepolitik stor eller nogen betydning for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget. Samtidig mener mere end halvdelen ikke, at politikerne i deres kommune har prioriteret skoleområdet tilstrækkeligt højt de seneste fire år. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion.

Læs hele undersøgelsen

Foreløbige budgetsituation for 2014: Lærerne skal undervise mere

Foreløbige budgetsituation for 2014: Lærerne skal undervise mere

Oktober 2013

Mindst ni ud af ti kommuner har planer om markant at øge det antal timer, lærerne underviser i det kommende skoleår. Og tre ud af fire af de kommuner, der hæver antallet af lærernes undervisningstimer gør det med to timer eller mere om ugen. Det viser en undersøgelse af den foreløbige budgetsituation for 2014

Læs undersøgelsen

Forældre: Der mangler støtte i folkeskolen til børn med særlige behov

Forældre: Der mangler støtte i folkeskolen til børn med særlige behov

November 2012

67 pct. af de forældre, hvis barn går i klasse med børn med adfærds- eller indlæringsmæssige problemer, mener ikke, at der er støtteforanstaltninger nok til disse børn. Ifølge forældrene er det en af de største udfordringer for folkeskolen. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Danmarks Lærerforening.

Læs hele analysen

Forældre: Højst 24 elever i klassen ville styrke folkeskolen

Forældre: Højst 24 elever i klassen ville styrke folkeskolen

November 2012

Ni ud af 10 forældre til børn i folkeskolen er helt eller overvejende enige i, at det vil styrke den danske folkeskole, hvis der højst er 24 elever i klassen. Og 69 pct. af de forældre, hvis barn går i en klasse med mere end 24 elever, synes at der er for mange elever i forhold til mulighederne for at få opmærksomhed og hjælp fra læreren.

Læs hele analysen

Endelige budgetter for 2013: Hver tredje kommuner forringer folkeskolen

Endelige budgetter for 2013: Hver tredje kommuner forringer folkeskolen

November 2012

32% af kommunerne forringer folkeskolens serviceniveau i 2013, særligt på støtten til elever med særlige behov. Det viser Danmarks Lærerforenings undersøgelse af de vedtagne skole-budgetter. Forringelserne af folkeskolen rammer ekstra bredt i Nordjylland, på Fyn og i Nordsjælland.

Læs notat om de landsdækkende resultater

Læs notat om de geografiske forskelle

Se Danmarkskort over udvikling i folkeskolens serviceniveau

Se Danmarkskort over udvikling i støtte til elever med særlige behov, der undervises i normalklassen.

 

Forældre mærker tydeligt besparelserne i folkeskolen

Forældre mærker tydeligt besparelserne i folkeskolen

September 2012

Godt syv ud af 10 forældre har oplevet besparelser på deres barns/børns folkeskole i løbet af de seneste to år. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen, som Epinion har gennemført på vegne af Danmarks Lærerforening.

Læs hele analysen

 

Planlægning af skoleåret 2012/13: Besparelser betyder forringet undervisningstilbud

Planlægning af skoleåret 2012/13: Besparelser betyder forringet undervisningstilbud

Juni 2012

Støtten til elever med særlige behov vil blive forringet i skoleåret 2012/13, og der vil blive sparet på undervisningsmidler og der vil være mindst 24 elever i 38 % af klasserne. Det er nogle af konsekvenserne af de kommunale skolebudgetter for 2012, viser en spørgeskemaundersøgelse blandt tillidsrepræsentanter på landets folkeskoler.

Læs hele analysen

 

Lærerne: Kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere

Lærerne: Kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere

Februar 2012

Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen og arbejdsmiljøet er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra hovedorganisationen FTF blandt organisationens offentligt ansatte medlemmer

Læs hele undersøgelsen

Endelige budgetter for 2012: Besparelser for 333 mio. kr. på folkeskolen

Endelige budgetter for 2012: Besparelser for 333 mio. kr. på folkeskolen

November 2011

60 ud af 98 kommuner sparer på folkeskolen i 2012. Tilsammen sparer de 333 mio. kr., og det er vel at mærke udover de besparelser, der er en direkte følge af et lavere elevtal. Det viser Danmarks Lærerforenings undersøgelse af de endelige kommunale budgetforlig.

Læs hele undersøgelsen

Lærerne: Der mangler ressourcer til inklusion af elever med særlige behov

Lærerne: Der mangler ressourcer til inklusion af elever med særlige behov

September 2011

Lærerne mangler ordentlige rammer, ressourcer og vejledning for at kunne inkludere flere elever med særlige behov i normalklasserne. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Megafon har gennemført på vegne af Danmark Lærerforening blandt et repræsentativt udsnit af lærerne.

Læs hele undersøgelsen

Planlægning af skoleåret 2011/12: Besparelser betyder forringet undervisningstilbud

Planlægning af skoleåret 2011/12: Besparelser betyder forringet undervisningstilbud

Maj 2011

Som konsekvens af besparelserne på de kommunale budgetter for 2011, vil støtten til elever med særlige behov blive forringet. Der vil desuden blive sparet på undervisningsmidlerne og lærernes efteruddannelse, og der vil være mindst 24 elever i knap hver tredje klasse. Det viser en spørgeskema-undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter på landets folkeskoler.

Læs hele undersøgelsen

Befolkningen: Omprioriteringer i den offentlige sektor skal styrke folkeskolen

Befolkningen: Omprioriteringer i den offentlige sektor skal styrke folkeskolen

Maj 2011

65 pct. af befolkningen på 18-70 år er enige i, at der skal foretages omprioriteringer i den offentlige sektor, så folkeskolen får tildelt flere ressourcer. Og 40 pct. er villige til at betale mere i skat for at få en bedre folkeskole. Det viser en befolkningsundersøgelse, gennemført af Analyse Danmark for Danmarks Lærerforening.

Læs hele undersøgelsen

Endelige budgetter for 2011: Besparelser for over 600 mio. kr. på folkeskolen

Endelige budgetter for 2011: Besparelser for over 600 mio. kr. på folkeskolen

Oktober 2010

Danmarks Lærerforening har spurgt foreningens lokale kredse, om der er besparelser på folkeskolen i de kommunale budgetforlig for 2011. Undersøgelsen viser, at der er besparelser på folkeskolen i 74 ud af de 86 kommuner, som kredsenes besvarelser vedrører. Samlet set spares der i de 74 kommuner over 600 mio. kr. i 2011.

Læs hele undersøgelsen

Planlægning af skoleåret 2010/11: Besparelser betyder færre timer og flere elever i klasserne

Planlægning af skoleåret 2010/11: Besparelser betyder færre timer og flere elever i klasserne

Maj 2010

I skoleåret 2010/11 får eleverne på 62 % af folkeskolerne færre timer end Undervisningsministeriet anbefaler med sit vejledende timetal. Og der kommer flere elever i klasserne: I hver fjerde klasse vil der være mindst 24 elever. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Lærerforening har foretaget blandt tillidsrepræsentanterne på landets skoler.

Læs hele undersøgelsen

Skolebestyrelsesformænd: Vilkårene for at drive skole er blevet ringere

Skolebestyrelsesformænd: Vilkårene for at drive skole er blevet ringere

Maj 2010

To ud af tre skolebestyrelsesformænd vurderer, at vilkårene for at drive deres skole er blevet dårligere i løbet af de fire år, hvor de har siddet i skolebestyrelsen. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Lærerforening har foretaget blandt 522 skolebestyrelsesformænd.

Læs hele undersøgelsen

Endelige budgetter for 2010: Mindre støtte til de svage elever

Endelige budgetter for 2010: Mindre støtte til de svage elever

November 2009

I fire ud af ti kommuner forringes folkeskolens serviceniveau i næste skoleår. Det går især ud over støtten til elever med særlige behov. Det viser Danmarks Lærerforenings undersøgelse af de vedtagne kommunale skolebudgetter for 2010.

Læs hele undersøgelsen

Lærerne: Ringere tilbud til elever med særlige behov

Lærerne: Ringere tilbud til elever med særlige behov

September 2009

45 % af lærerne oplever, at kvaliteten af specialundervisnings-tilbuddene er blevet dårligere sammenlignet med for tre år siden. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Megafon har foretaget på vegne af Danmarks Lærerforening blandt 1345 lærere.

 Læs hele undersøgelsen

Udbredt sponsorstøtte og forældrebetaling på skolerne

Udbredt sponsorstøtte og forældrebetaling på skolerne

September 2009

Mere end hver femte skole har inden for de seneste tre år har modtaget sponsorstøtte fra private firmaer. Og på mere end hver tredje skole er der givet forældrebidrag til ekskursioner. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Lærerforening har foretaget blandt tillidsrepræsentanterne på landets skoler.

Læs hele undersøgelsen

Planlægning af skoleåret 2009/10: Færre timer og ringere vilkår for elever med særlige behov

Planlægning af skoleåret 2009/10: Færre timer og ringere vilkår for elever med særlige behov

Maj 2009

I skoleåret 2009/10 får eleverne på 60 % af folkeskolerne færre timer end Undervisningsministeriet anbefaler med sit vejledende timetal. Og der bliver ringere støttemuligheder til elever med særlige behov og sparet på indkøb af undervisningsmaterialer, på lejrskoler, ekskursioner og lærernes efteruddannelse.

Læs hele undersøgelsen