Analyser: Folkeskolens ressourcer
18 procent af lærerne har ikke en læreruddannelse
April 2021
Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,3 pct. i 2012 til 18,1 pct. i 2019. Mere end hver tiende havde i 2019 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Frederikssund er det eksempelvis hele 34 procent, mens det i Silkeborg kun er 5,5 procent.
Betydeligt færre lærere til mange flere undervisningstimer
Februar 2021
Siden skoleåret 2009/10 er elevernes timetal i folkeskolen steget med 25 procent. Dette er først og fremmest en konsekvens af folkeskolereformen i 2014. Men antallet af lærere i folkeskolen er ikke steget sammen med timetallet. Tværtimod er antallet af lærere i samme periode faldet med 18 procent. Det viser beregninger på data fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, og fra Børne- og Undervisningsministeriet.
19 procent færre lærere i folkeskolen
December 2020
Antallet af lærere i folkeskolen er faldet med 10.344 fra august 2009 til august 2020. Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). 10.344 færre lærere svarer til et fald på 19 procent. I samme periode er elevtallet kun faldet med ti procent.
Prisen pr. undervisningstime er faldet med 17 procent
Oktober 2020
Prisen pr. undervisningstime pr. elev i folkeskolen er faldet med 17 procent fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2019/20. Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet. Faldet sker som følge af, at folkeskolereformen, som blev implementeret i 2014, medførte en betydelig forøgelse af elevernes timetal. Dette er kun i begrænset omfang blevet finansieret gennem tilførsel af nye ressourcer. Dertil kommer, at der i årene op til folkeskolereformen blev gennemført betydelige besparelser på folkeskoleområdet.
Flere elever går i meget store klasser
December 2019
Den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen er steget fra 20,4 elever pr. klasse i 2009 til 21,7 elever pr. klasse i 2019. Det viser tal fra Social-og indenrigsministeriet.
Dette er i høj grad et resultat af, at flere elever nu går i meget store klasser med 25 eller flere elever. Tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at 28 pct. af alle elever går i klasser med 25 eller flere elever, hvor det i 2009/10 var 17 pct. Andelen af elever, der går i meget store klasser, er dermed steget med 64 pct. Klassekvotienten er siden 2009 steget i 90 af de 98 kommuner.
17 procent af lærerne i folkeskolen er ikke læreruddannede
November 2019
Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,1 pct. i 2012 til 16,9 pct. i 2017. Knap hver tiende havde i 2017 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Analyse og Tal har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Halsnæs er det hele 33 procent, mens det i Silkeborg kun er fire procent.
26.500 læreruddannede uden for folkeskolen
April 2019
37 procent af lønmodtagerne med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse var i 2017 ansat uden for folkeskolen. Andelen har været stigende siden 2014. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. 9.500 læreruddannede var ansat i private grundskoler og 17.000 var ansat helt uden for grundskolen.
Fortsat stor brug af løse vikarer i folkeskolen
April 2019
Et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL, viser, at brugen af timelønnede løse vikarer i folkeskolen i skoleåret 2017/2018 er steget med 92 procent sammenlignet med skoleåret 2012/13.
Styringen af skoleområdet bør gentænkes
August 2017
I takt med, at styringen af folkeskolens indhold er blevet centraliseret, og kommunernes økonomi strammes og reguleres, udhules ansvarsfordelingen mellem beslutningstagerne. Det konkluderer Cevea i en ny rapport, der anbefaler to mulige strategier for en klarere fordeling af ansvar og økonomi inden for skoleområdet.
Under halvdelen af de meritlæreruddannede underviser i folkeskolen
Maj 2016
I efteråret 2013 var der uddannet 6502 meritlærere, men kun 3.208 af disse var ansat i hovedbeskæftigelse som folkeskolelærer på en almindelig folkeskole. Det viser en sammenkobling af tal fra henholdsvis Danmarks Statistik og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
17.000 lærere har valgt skolen fra
Marts 2016
At man har en læreruddannelse er ikke ensbetydende med, at man vælger et job i folkeskolen. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Helt konkret arbejdede 23 procent af de læreruddannede i september 2014 uden for grundskolen.
Lærerne oplever, at de har for lidt tid til forberedelse
Oktober 2014
88 procent af lærerne oplever at have for lidt tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Det betyder blandt andet mindre undervisningsdifferentiering, mere lærebogsundervisning og færre skriftlige opgaver til eleverne. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening.
Danmark sakker bagud mht. investering i grundskolen
Oktober 2014
Ni af de OECD-lande, som vi normalt sammenligner os med, investerer mere pr. elev i grundskolen, end Danmark gør. Dermed har Danmark tabt terræn. Det viser en analyse af tal fra OECD.
Ny analyse: 7,4% af folkeskolens udgifter går til ledelse og administration
September 2014
Kommunerne bruger 3,9 mia. kr. årligt på ledelse og administration af folkeskolen, svarede til 7,4% af folkeskolens samlede udgifter. Det viser en undersøgelse, som BDO Consulting har foretaget for Danmarks Lærerforening. De 3,9 mia. kr. inkluderer blandt andet udgifterne til den daglige ledelse på landets 1300 folkeskoler og til den pædagogiske udviklingsindsats i forvaltningen. BDO pointerer, at undersøgelsen ikke tager stilling til, om udgifterne er ”for høje” eller ”for lave”.
Ny analyse fra BDO - 13 pct. mindre pr. elev på de almindelige skoler
September 2014
Fra 2002 til 2013 er udgifterne pr. elev til undervisningen på de almindelige folkeskoler faldet med 13 pct. I 2012 og 2013 blev der sparet både på de almindelige folkeskoler og på specialskolerne. Det viser en ny beregning fra BDO Consulting (tidligere BDO Kommunernes Revision), som opdaterer en tidligere opgørelse med tal for 2013. En detaljeret metodebeskrivelse findes i den oprindelige rapport.
Læs notatet om den opdaterede analyse
Foreløbig budgetsituation for 2015: lavere serviceniveau i folkeskolen
September 2014
I 40 kommuner lægges der op til et lavere serviceniveau i folkeskolen næste skoleår, og kun i tre kommuner lægges der op til et højere serviceniveau. Det viser en undersøgelse af den foreløbige budgetsituation for 2015. Besparelserne går blandt andet ud over støtten til elever med særlige behov, vikardækningen og lærernes forberedelse af undervisningen.
Se Danmarkskort over udviklingen i serviceniveauet i folkeskolen
Forældre: Investér i folkeskolen
Juni 2014
71 pct. af forældre til børn i folkeskolen mener, at der er behov for at investere flere penge i deres barns skole. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion.
Læs undersøgelsen
Få ekstra lærere til stor folkeskolereform
December 2013
Der bliver kun ansat nogle få hundrede ekstra lærere i 2014, når folkeskolereformen med flere timer til eleverne skal gennemføres. Hvis ikke lærerne skulle undervise flere timer, skulle der have været ansat yderligere 5000 lærere.
Det viser en undersøgelse af de vedtagne kommunale skolebudgetter for 2014.
Læs undersøgelsen
Forældre: Skolepolitikken påvirker vores stemmeafgivelse til kommunalvalget
November 2013
For knap tre ud af fire forældre har kandidaternes skolepolitik stor eller nogen betydning for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget. Samtidig mener mere end halvdelen ikke, at politikerne i deres kommune har prioriteret skoleområdet tilstrækkeligt højt de seneste fire år. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion.
- Publiceringsdato: 19. juni 2013
- Ændringsdato: 13. maj 2020