Analyser: Folkeskolens ressourcer

Flere undervisningstimer, men mindre investeringer pr. time de sidste 10 år

August 2022

Antallet af undervisningstimer pr. elev er de sidste 10 år steget med 21 pct. Stigningen i timetallet er ikke blevet fulgt af tilsvarende ekstra ressourcer, og prisen pr. undervisningstime pr. elev er derfor fal-det med 7 pct. i samme periode. Eleverne i folkeskolen har altså de sidste 10 år fået væsentligt flere undervisningstimer, som der investeres mindre i. Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Boligministeriets nøgletalsdatabase.

Læs analysenotatet

Prisen pr. undervisningstime er faldet med 7 procent på 10 år

August 2022

Siden skoleåret 2011/2012 er det beløb, som anvendes pr. undervisningstime pr. elev, faldet fra 82 kr. til 76 kr. Det svarer til en reduktion på 7 procent. Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Boligministeriets nøgletalsdatabase. Trods en mindre stigning de senere år, er investeringen i folkeskolen pr. time endnu ikke på niveau med niveauet før folkeskolereformen. 

Læs analysenotatet

11 procent færre lærere i folkeskolen

Juni 2022

Antallet af lærere i folkeskolen er de sidste 10 år faldet med 5.331. Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL. 5.331 færre lærere svarer til et fald på 11 procent.

Læs analysenotatet

Antallet af lærere uden for folkeskolen stiger

November 2021

Fire ud af 10 læreruddannede arbejdede i 2020 uden for folkeskolen. Det viser en ny analyse, som AE-rådet har lavet for Danmarks Lærerforening. Ud af i alt 71.200 uddannede lærere på arbejdsmarkedet i 2020 var de 28.400 ansat uden for folkeskolen. Det er en stigning på 1900 lærere siden 2017. 

Læs analysen ”4 ud af 10 læreruddannede arbejder ikke i folkeskolen” (pdf)

Se analysen som interaktiv publikation på AE-rådets hjemmeside

18 procent af lærerne har ikke en læreruddannelse

April 2021

Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,3 pct. i 2012 til 18,1 pct. i 2019. Mere end hver tiende havde i 2019 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Frederikssund er det  eksempelvis hele 34 procent, mens det i Silkeborg kun er 5,5 procent.

Læs rapport om færrere lærere med en læreruddannelse

Se kommuneopdelt landkort med andel af ikke læreruddannede

Flere elever går i meget store klasser

December 2019

Den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen er steget fra 20,4 elever pr. klasse i 2009 til 21,7 elever pr. klasse i 2019. Det viser tal fra  Social-og indenrigsministeriet. 
Dette er i høj grad et resultat af, at flere elever nu går i meget store klasser med 25 eller flere elever. Tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at 28 pct. af alle elever  går i klasser med 25 eller flere elever, hvor det i 2009/10 var 17 pct. Andelen af elever, der går i meget store klasser, er dermed steget med 64 pct. Klassekvotienten er siden 2009 steget i 90 af de 98 kommuner.

 

Læs analysenotatet her

17 procent af lærerne i folkeskolen er ikke læreruddannede

November 2019

Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,1 pct. i 2012 til 16,9 pct. i 2017. Knap hver tiende  havde i 2017 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Analyse og Tal  har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Halsnæs er det hele 33 procent, mens det i Silkeborg kun er fire procent.

Læs analysen med tal for hver enkelt kommune

Se kommuneopdelt landkort med andel af ikke læreruddannede

26.500 læreruddannede uden for folkeskolen

April 2019

37 procent af lønmodtagerne med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse var i 2017 ansat uden for folkeskolen. Andelen har været stigende siden 2014. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. 9.500  læreruddannede var ansat i private grundskoler og 17.000 var ansat helt uden for grundskolen.

Læs hele analysen her

Fortsat stor brug af løse vikarer i folkeskolen

April 2019

Et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL, viser, at brugen af timelønnede løse vikarer i folkeskolen i skoleåret 2017/2018 er steget med 92 procent sammenlignet med skoleåret 2012/13.

Læs hele analysen her

Styringen af skoleområdet bør gentænkes

August 2017

I takt med, at styringen af folkeskolens indhold er blevet centraliseret, og kommunernes økonomi strammes og reguleres, udhules ansvarsfordelingen mellem beslutningstagerne. Det konkluderer Cevea i en ny rapport, der anbefaler to mulige strategier for en klarere fordeling af ansvar og økonomi inden for skoleområdet.

Læs rapporten her

Under halvdelen af de meritlæreruddannede underviser i folkeskolen

Maj 2016

I efteråret 2013 var der uddannet 6502 meritlærere, men kun 3.208 af disse var ansat i hovedbeskæftigelse som folkeskolelærer på en almindelig folkeskole. Det viser en sammenkobling af tal fra henholdsvis Danmarks Statistik og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Læs hele analysen her

17.000 lærere har valgt skolen fra

Marts 2016

At man har en læreruddannelse er ikke ensbetydende med, at man vælger et job i folkeskolen. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Helt konkret arbejdede 23 procent af de læreruddannede i september 2014 uden for grundskolen.

Læs hele analysen her