Analyser: Folkeskolens ressourcer
Flere undervisningstimer, men mindre investeringer pr. time de sidste 10 år
August 2022
Antallet af undervisningstimer pr. elev er de sidste 10 år steget med 21 pct. Stigningen i timetallet er ikke blevet fulgt af tilsvarende ekstra ressourcer, og prisen pr. undervisningstime pr. elev er derfor fal-det med 7 pct. i samme periode. Eleverne i folkeskolen har altså de sidste 10 år fået væsentligt flere undervisningstimer, som der investeres mindre i. Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Boligministeriets nøgletalsdatabase.
Prisen pr. undervisningstime er faldet med 7 procent på 10 år
August 2022
Siden skoleåret 2011/2012 er det beløb, som anvendes pr. undervisningstime pr. elev, faldet fra 82 kr. til 76 kr. Det svarer til en reduktion på 7 procent. Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Boligministeriets nøgletalsdatabase. Trods en mindre stigning de senere år, er investeringen i folkeskolen pr. time endnu ikke på niveau med niveauet før folkeskolereformen.
11 procent færre lærere i folkeskolen
Juni 2022
Antallet af lærere i folkeskolen er de sidste 10 år faldet med 5.331. Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL. 5.331 færre lærere svarer til et fald på 11 procent.
Antallet af lærere uden for folkeskolen stiger
November 2021
Fire ud af 10 læreruddannede arbejdede i 2020 uden for folkeskolen. Det viser en ny analyse, som AE-rådet har lavet for Danmarks Lærerforening. Ud af i alt 71.200 uddannede lærere på arbejdsmarkedet i 2020 var de 28.400 ansat uden for folkeskolen. Det er en stigning på 1900 lærere siden 2017.
Læs analysen ”4 ud af 10 læreruddannede arbejder ikke i folkeskolen” (pdf)
Se analysen som interaktiv publikation på AE-rådets hjemmeside
18 procent af lærerne har ikke en læreruddannelse
April 2021
Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,3 pct. i 2012 til 18,1 pct. i 2019. Mere end hver tiende havde i 2019 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Frederikssund er det eksempelvis hele 34 procent, mens det i Silkeborg kun er 5,5 procent.
Flere elever går i meget store klasser
December 2019
Den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen er steget fra 20,4 elever pr. klasse i 2009 til 21,7 elever pr. klasse i 2019. Det viser tal fra Social-og indenrigsministeriet.
Dette er i høj grad et resultat af, at flere elever nu går i meget store klasser med 25 eller flere elever. Tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at 28 pct. af alle elever går i klasser med 25 eller flere elever, hvor det i 2009/10 var 17 pct. Andelen af elever, der går i meget store klasser, er dermed steget med 64 pct. Klassekvotienten er siden 2009 steget i 90 af de 98 kommuner.
17 procent af lærerne i folkeskolen er ikke læreruddannede
November 2019
Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,1 pct. i 2012 til 16,9 pct. i 2017. Knap hver tiende havde i 2017 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Analyse og Tal har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Halsnæs er det hele 33 procent, mens det i Silkeborg kun er fire procent.
26.500 læreruddannede uden for folkeskolen
April 2019
37 procent af lønmodtagerne med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse var i 2017 ansat uden for folkeskolen. Andelen har været stigende siden 2014. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. 9.500 læreruddannede var ansat i private grundskoler og 17.000 var ansat helt uden for grundskolen.
Fortsat stor brug af løse vikarer i folkeskolen
April 2019
Et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL, viser, at brugen af timelønnede løse vikarer i folkeskolen i skoleåret 2017/2018 er steget med 92 procent sammenlignet med skoleåret 2012/13.
Styringen af skoleområdet bør gentænkes
August 2017
I takt med, at styringen af folkeskolens indhold er blevet centraliseret, og kommunernes økonomi strammes og reguleres, udhules ansvarsfordelingen mellem beslutningstagerne. Det konkluderer Cevea i en ny rapport, der anbefaler to mulige strategier for en klarere fordeling af ansvar og økonomi inden for skoleområdet.
Under halvdelen af de meritlæreruddannede underviser i folkeskolen
Maj 2016
I efteråret 2013 var der uddannet 6502 meritlærere, men kun 3.208 af disse var ansat i hovedbeskæftigelse som folkeskolelærer på en almindelig folkeskole. Det viser en sammenkobling af tal fra henholdsvis Danmarks Statistik og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
17.000 lærere har valgt skolen fra
Marts 2016
At man har en læreruddannelse er ikke ensbetydende med, at man vælger et job i folkeskolen. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Helt konkret arbejdede 23 procent af de læreruddannede i september 2014 uden for grundskolen.
- Publiceringsdato: 19. juni 2013
- Ændringsdato: 13. maj 2020