Analyser: Undervisningen
Flere undervisningstimer, men mindre investeringer pr. time de sidste 10 år
August 2022
Antallet af undervisningstimer pr. elev er de sidste 10 år steget med 21 pct. Stigningen i timetallet er ikke blevet fulgt af tilsvarende ekstra ressourcer, og prisen pr. undervisningstime pr. elev er derfor fal-det med 7 pct. i samme periode. Eleverne i folkeskolen har altså de sidste 10 år fået væsentligt flere undervisningstimer, som der investeres mindre i. Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Boligministeriets nøgletalsdatabase.
Prisen pr. undervisningstime er faldet med 7 procent på 10 år
August 2022
Siden skoleåret 2011/2012 er det beløb, som anvendes pr. undervisningstime pr. elev, faldet fra 82 kr. til 76 kr. Det svarer til en reduktion på 7 procent. Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Boligministeriets nøgletalsdatabase. Trods en mindre stigning de senere år, er investeringen i folkeskolen pr. time endnu ikke på niveau med niveauet før folkeskolereformen.
Anvendelse af frihedsgrader i folkeskolen
November 2021
Danmarks Lærerforening har gennemført en undersøgelse, der afdækker om de muligheder og frihedsgrader, der blev aftalt i forbindelse med ’Aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelse’ er blevet anvendt i kommuner og skoler. Undersøgelsen viser, at størstedelen af landets kommuner gør brug af mulighederne i den politiske aftale. Særligt muligheden for at konvertere understøttende undervisning anvendes ofte. I alt 84 % af kommunerne har skoler, der konverterer understøttende undervisning.
18 procent af lærerne i folkeskolen er ikke læreruddannede
April 2021
Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,3 pct. i 2012 til 18,1 pct. i 2019. Mere end hver tiende havde i 2019 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Frederikssund er det eksempelvis hele 34 procent, mens det i Silkeborg kun er 5,5 procent.
Tilstedeværelse og arbejdsforhold på specialskoler i en tid med nedlukning af det omkringliggende samfund.
Februar 2021
Medlemsundersøgelse blandt lærere på regionale og kommunale specialskoler for børn i perioden med nedlukning af det omkringliggende samfund.
Lærernes oplevelser af trivsel og undervisning i folkeskolen under COVID-19-forløbet
September 2020
Medlemsundersøgelser fra Danmarks Lærerforening i perioden med nedlukning og genåbning af folkeskolen i foråret 2020.
Nødundervisning i forbindelse med covid19-nedlukningen
April 2020
Undersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen om nødundervisning under covid-19-nedlukningen.
Flere elever går i meget store klasser
December 2019
Den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen er steget fra 20,4 elever pr. klasse i 2009 til 21,7 elever pr. klasse i 2019. Det viser tal fra Social-og indenrigsministeriet.
Dette er i høj grad et resultat af, at flere elever nu går i meget store klasser med 25 eller flere elever. Tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at 28 pct. af alle elever går i klasser med 25 eller flere elever, hvor det i 2009/10 var 17 pct. Andelen af elever, der går i meget store klasser, er dermed steget med 64 pct. Klassekvotienten er siden 2009 steget i 90 af de 98 kommuner.
Betydeligt færre lærere til mange flere undervisningstimer
December 2019
Siden skoleåret 2009/10 er elevernes timetal i folkeskolen er steget med 29 procent. Dette er først og fremmest en konsekvens af folkeskolereformen i 2014. Men antallet af lærere i folkeskolen er ikke steget sammen med timetallet. Tværtimod er antallet af lærere, i næsten samme periode, faldet med 18 procent. Det viser beregninger på data fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, og fra Børne- og Undervisningsministeriet.
17 procent af lærerne i folkeskolen er ikke læreruddannede
November 2019
Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,1 pct. i 2012 til 16,9 pct. i 2017. Knap hver tiende havde i 2017 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Analyse og Tal har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Halsnæs er det hele 33 procent, mens det i Silkeborg kun er fire procent.
Fortsat stor brug af løse vikarer i folkeskolen
April 2019
Et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL, viser, at brugen af timelønnede løse vikarer i folkeskolen i skoleåret 2017/2018 er steget med 92 procent sammenlignet med skoleåret 2012/13.
81 kommuner forkorter skoledagen
August 2017
En ny undersøgelse blandt de kommunale skolechefer viser, at 81 af kommunerne forkorter skoledagen i skoleåret 2017/18 for en eller flere klasser i mindst én undervisningstime. På skoleniveau bliver skoledagen forkortet på 45 pct. af folkeskolerne. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget.
- Publiceringsdato: 19. juni 2013
- Ændringsdato: 4. maj 2021