Analyser: Undervisningen
Flere undervisningstimer, men mindre investeringer pr. time de sidste 10 år
August 2022
Antallet af undervisningstimer pr. elev er de sidste 10 år steget med 21 pct. Stigningen i timetallet er ikke blevet fulgt af tilsvarende ekstra ressourcer, og prisen pr. undervisningstime pr. elev er derfor fal-det med 7 pct. i samme periode. Eleverne i folkeskolen har altså de sidste 10 år fået væsentligt flere undervisningstimer, som der investeres mindre i. Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Boligministeriets nøgletalsdatabase.
Prisen pr. undervisningstime er faldet med 7 procent på 10 år
August 2022
Siden skoleåret 2011/2012 er det beløb, som anvendes pr. undervisningstime pr. elev, faldet fra 82 kr. til 76 kr. Det svarer til en reduktion på 7 procent. Det viser beregninger fra Danmarks Lærerforening på grundlag af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Boligministeriets nøgletalsdatabase. Trods en mindre stigning de senere år, er investeringen i folkeskolen pr. time endnu ikke på niveau med niveauet før folkeskolereformen.
Anvendelse af frihedsgrader i folkeskolen
November 2021
Danmarks Lærerforening har gennemført en undersøgelse, der afdækker om de muligheder og frihedsgrader, der blev aftalt i forbindelse med ’Aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelse’ er blevet anvendt i kommuner og skoler. Undersøgelsen viser, at størstedelen af landets kommuner gør brug af mulighederne i den politiske aftale. Særligt muligheden for at konvertere understøttende undervisning anvendes ofte. I alt 84 % af kommunerne har skoler, der konverterer understøttende undervisning.
18 procent af lærerne i folkeskolen er ikke læreruddannede
April 2021
Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,3 pct. i 2012 til 18,1 pct. i 2019. Mere end hver tiende havde i 2019 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Frederikssund er det eksempelvis hele 34 procent, mens det i Silkeborg kun er 5,5 procent.
Tilstedeværelse og arbejdsforhold på specialskoler i en tid med nedlukning af det omkringliggende samfund.
Februar 2021
Medlemsundersøgelse blandt lærere på regionale og kommunale specialskoler for børn i perioden med nedlukning af det omkringliggende samfund.
Lærernes oplevelser af trivsel og undervisning i folkeskolen under COVID-19-forløbet
September 2020
Medlemsundersøgelser fra Danmarks Lærerforening i perioden med nedlukning og genåbning af folkeskolen i foråret 2020.
Nødundervisning i forbindelse med covid19-nedlukningen
April 2020
Undersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen om nødundervisning under covid-19-nedlukningen.
Flere elever går i meget store klasser
December 2019
Den gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen er steget fra 20,4 elever pr. klasse i 2009 til 21,7 elever pr. klasse i 2019. Det viser tal fra Social-og indenrigsministeriet.
Dette er i høj grad et resultat af, at flere elever nu går i meget store klasser med 25 eller flere elever. Tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at 28 pct. af alle elever går i klasser med 25 eller flere elever, hvor det i 2009/10 var 17 pct. Andelen af elever, der går i meget store klasser, er dermed steget med 64 pct. Klassekvotienten er siden 2009 steget i 90 af de 98 kommuner.
Betydeligt færre lærere til mange flere undervisningstimer
December 2019
Siden skoleåret 2009/10 er elevernes timetal i folkeskolen er steget med 29 procent. Dette er først og fremmest en konsekvens af folkeskolereformen i 2014. Men antallet af lærere i folkeskolen er ikke steget sammen med timetallet. Tværtimod er antallet af lærere, i næsten samme periode, faldet med 18 procent. Det viser beregninger på data fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, og fra Børne- og Undervisningsministeriet.
17 procent af lærerne i folkeskolen er ikke læreruddannede
November 2019
Andelen af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen, som ikke har en læreruddannelse, er steget fra 10,1 pct. i 2012 til 16,9 pct. i 2017. Knap hver tiende havde i 2017 slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det viser en analyse, som Analyse og Tal har lavet af uddannelsesbaggrunden blandt kommunalt ansatte i lærerstillinger i folkeskolen. Det er især på Sjælland, Lolland og Falster, at mange af lærerne mangler en læreruddannelse. I Halsnæs er det hele 33 procent, mens det i Silkeborg kun er fire procent.
Fortsat stor brug af løse vikarer i folkeskolen
April 2019
Et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL, viser, at brugen af timelønnede løse vikarer i folkeskolen i skoleåret 2017/2018 er steget med 92 procent sammenlignet med skoleåret 2012/13.
Flere lærere har forladt folkeskolen siden indgrebet i lærerens arbejdstid i 2013
Maj 2018
Sammenlignet med niveauet for lærerafgang før indgrebet i lærernes arbejdstid i 2013 har indtil videre ekstra 4.000 folkeskolelærere forladt folkeskolen. Det viser en analyse foretaget for Danmarks Lærerforening via en specialkørsel fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
81 kommuner forkorter skoledagen
August 2017
En ny undersøgelse blandt de kommunale skolechefer viser, at 81 af kommunerne forkorter skoledagen i skoleåret 2017/18 for en eller flere klasser i mindst én undervisningstime. På skoleniveau bliver skoledagen forkortet på 45 pct. af folkeskolerne. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget.
- Publiceringsdato: 19. juni 2013
- Ændringsdato: 4. maj 2021