Løn

Ansat i en region

Du kan læse mere om, hvad din løn består af her på siden, eller du kan gå direkte til din løn i menuen ovenfor.

Sådan finder du din løn

Du kan være ansat på mange forskellige måder i en region. Fælles for alle ansættelserne på nær de timelønnede er, at din løn består af en grundløn eller en anciennitetsløn og en række tillæg, alt efter hvor og hvordan du er ansat, og hvilke opgaver du varetager. 

Hvis du er lærer eller børnehaveklasseleder, skal du, for at finde frem til din løn, vide, om du er ansat på grundløn eller anciennitetsløn (personlig ordning). Derudover skal du som grundlønnet kende dit løntrin. Begge dele står på din lønseddel.

  • ”Grundløn 28” = grundløn for børnehaveklasseledere
  • ”Grundløn 31” = grundløn for lærere

  • ”Grundløn 36” = anciennitetsløn for børnehaveklasseledere
  • ”Grundløn 43” = anciennitetsløn for lærere

Konsulenter, psykologer, PB'ere i Ernæring og Sundhed kan ikke være på anciennitetsløn.

 

Tillæg

Du kan få en række forskellige tillæg, alt efter hvor og hvordan du er ansat.

  • Grundlønstillæg: Ud over dit løntrin kan du få et grundlønstillæg. De to udgør din grundløn eller anciennitetsløn.
  • Funktionstillæg: Du kan få tillæg for de opgaver og funktioner, der er i stillingen. 
  • Kvalifikationstillæg: Du kan få tillæg for dine kvalifikationer. 
  • Resultatløn: Du kan få lønforbedringer for at nå bestemte mål og resultater.

Grundlønstillægget og de grundlæggende funktions- og kvalifikationstillæg aftales centralt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og kan derfor findes i overenskomsten.

Til alle regionalt ansatte børnehaveklasseledere, lærere, konsulenter og psykologer ydes et årligt tillæg på 4.239 kr i årligt grundbeløb (2018-niveau), hvilket svarer til 4.629,22 kr. pr. 1. januar 2023.

Lokale tillæg

Kredsen kan også aftale lokale eller personlige funktions- og kvalifikationstillæg samt resultatløn. Det betyder, at der kan være forskel på, hvilke tillæg du får, alt efter hvilken region du er ansat i, og hvilke kvalifikationer og funktioner netop du har.  

De lokale tillæg, som kredsen har aftalt med regionen, kan du se i lokalaftalen, som oftest ligger på kredsens hjemmeside.

Du kan læse, hvilke tillæg der er aktuelle for dig under de enkelte stillinger ovenfor.

  

Ofte stillede spørgsmål

Brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvordan du læser din lønseddel, eller om du får det rigtige i løn, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale kreds, som kan hjælpe dig med at finde ud af det.