Tal og analyser
Danmarks Lærerforening laver løbende analyser og undersøgelser om medlemmerne og folkeskolen.
Lærerne vil gerne være i folkeskolen hele arbejdslivet - men kan ikke holde til det
Over halvdelen af lærerne vurderer, at de med deres nuværende arbejdsforhold ikke kan holde til et langt arbejdsliv i folkeskolen. Samtidig svarer 84 pct., at bedre arbejdsforhold vil give dem lyst til at blive hele arbejdslivet. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening fra 2026. Lærerne peger især på færre undervisningstimer, bedre støtte til elever med særlige behov og mere forberedelsestid.
Bedre arbejdsmiljø og fleksibilitet kan fastholde erfarne lærere
Bedre seniorvilkår kan få tre ud af fire af de adspurgte 60-årige lærere til at forlænge arbejdslivet. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Lærerne peger blandt andet på færre undervisningstimer, mere forberedelsestid og mulighed for deltid. Samtidig forventer lærere, der oplever et stærkere fællesskab på skolen, at blive længere på arbejdsmarkedet.
Hver anden lærer føler sig stresset
Over halvdelen af lærerne føler sig stressede dagligt eller ugentligt, og ni ud af ti af dem angiver arbejdsforholdene som årsag. Det viser Danmarks Lærerforenings undersøgelse fra 2026. Stresssygemeldinger skønnes på den baggrund at have kostet folkeskolen knap 800 lærerårsværk i 2025. Lærerne peger bl.a. på mere forberedelsestid, bedre støtte til elever med særlige behov og tolærertimer til at forebygge stress.
Støtte til nyuddannede lærere er afgørende for deres fremtid i folkeskolen
Overgangen fra uddannelse til arbejdsliv er svær for mange nyuddannede lærere. Under halvdelen af nyuddannede lærere føler sig ikke klædt på til at håndtere forældresamarbejdet. Mange nyuddannede oplever også, at klasselærerrollen er svær. Undersøgelsen viser, at nyuddannede lærere, som oplever støtte fra ledelse og kolleger samt mentorordninger, i langt højere grad ser sig selv i folkeskolen om fem år.