Løn

Ansat i staten

Du kan læse mere om, hvad din løn er sammensat af her på siden, eller du kan gå direkte til din løn ved at vælge din stilling i menuen ovenfor.

Løn

Du kan være ansat på mange forskellige måder i staten. Fælles for alle ansættelserne på nær de timelønnede er, at din løn består af en basisløn og en række tillæg, alt efter hvor og hvordan du er ansat, og hvilke opgaver du varetager. 

I nogle stillinger er det centralt aftalt, at du stiger i løn, når du har et vist antal års erfaring, mens du i andre stillinger stiger i forbindelse med de lokale lønforhandlinger. Du kan læse, hvad der gælder for dig ved at vælge din stilling i menuen øverst på siden.

 

Tillæg

Der er aftalt forskellige tillæg, alt efter hvor og hvordan du er ansat.

  • Funktionstillæg: Du kan få tillæg for de opgaver og funktioner, der er i stillingen. 
  • Kvalifikationstillæg: Du kan få tillæg for dine kvalifikationer. 
  • Resultatløn: Du kan få lønforbedringer for at nå aftalte mål og resultater. Resultatløn aftales på forhånd og udbetales som en engangsbetaling.
  • Engangsvederlag: Din tillidsrepræsentant eller kreds kan aftale med din arbejdsgiver, at du får udbetalt et engangsvederlag for et bestemt stykke arbejde, du har udført, eller overarbejde.

Nogle af tillæggene vil være aftalt centralt i overenskomsten og gælde for alle i stillingen. Du har også mulighed for at få aftalt lokale tillæg i forhold til dine kvalifikationer og funktioner. Resultatløn og engangsvederlag aftales også lokalt af din tillidsrepræsentant eller kreds.

Du kan se dine tillæg ved at vælge din stilling i menuen øverst på siden.

Ofte stillede spørgsmål


Brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvordan du læser din lønseddel, eller om du får det rigtige i løn, kan du alt efter, hvor du er ansat kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale kreds, som kan hjælpe dig med at finde ud af det.

Seneste regulering pr. 1.10.2023