Debat: Ministeren bør sikre CFU’ernes fremtid

Af Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

"Jeg er ikke tryg ved, at Danmark suverænt ligger nummer et, når det gælder skærmtimer i skolen".

Sådan sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye(S), da han i sidste uge præsenterede resultaterne fra den nye PISA-rapport.

Ministeren henviste til, at danske skoleelever efter eget udsagn bruger fire timer om dagen i selskab med en skærm. At 15-årige ifølge PISA-rapporten samtidig er blevet dårligere til både matematik og læsning fra 2018 til 2022, kalder ifølge ministeren på et opgør med brugen af skærmene i grundskolen.

Derfor vil grundskolerne i starten af det nye år modtage anbefalinger om skærme i undervisningen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – i stil med dem, som gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU’erne lige har fået.

Skærmene er i sig selv hverken gode eller onde

I Danmarks Lærerforening er vi hverken jubeloptimister eller maskinstormere, når det kommer til digitalisering og skærmbrug i undervisningen. Vi tillader os at have det nuancerede standpunkt, at det ikke handler om hvor meget skærm, der bruges, men hvordan skærmen bruges. At skærme både kan blive brugt i god og i dårlig undervisning. 

For som samfundet bliver stadig mere digitalt, skal eleverne selvfølgelig også lære at begå sig i et digitalt samfund. Derfor glæder vi os også over, at de fleste skoler i landet allerede har lavet lokale aftaler om brugen af skærm i skolen på en fornuftig og afbalanceret måde.

For os er det afgørende element i hele diskussionen om skærme, at lærerne altid skal have frihed til at vælge skærmen fra eller til. At lærerne altid skal have bestemmelse over undervisningen. Og vil man hjælpe lærerne med at undgå en digital pølsefabrik, der skaber elever uden kreativitet, er det altafgørende, at man giver lærerne de bedste rammer at lave undervisning i. Dét kræver i hvert fald én ting, som har været afgørende i skolen i århundreder: Gode undervisningsmaterialer.

Besparelser på CFU’erne bør sløjfes permanent

I Danmarks Lærerforening hilser vi de kommende anbefalinger til brugen af skærme i undervisningen velkommen. Men vi er meget uforstående over for, at den måske vigtigste institution til at sikre undervisningsmaterialer af høj kvalitet på skolerne – nemlig CFU’erne (Centre for Undervisningsmaterialer) – kun med nød og næppe undslap sparekniven i dette års finanslov.

CFU’erne spiller nemlig en helt essentiel rolle i at skabe en skole, der ikke kun foregår på de digitale platforme, men også i den fysiske virkelighed. Centrene, som der findes seks af i landet, udlånte sidste skoleår to millioner analoge undervisningsmaterialer til landets skoler, og faktisk er materialerne så populære, at antallet af udlån stiger – sidste skoleår med syv procent.

Regeringen havde lagt op til at spare ca. 20 procent af centrenes bevilling i 2024, men dette blev taget af bordet i den endelige finanslov. Men det er alt for tidligt at læne sig tilbage – for CFU’erne er ikke reddet på permanent basis. Ved finanslovsforhandlingerne næste år vil de igen stå et udsat sted, fordi der kun er fundet penge til dem for 2024. Det er meget bekymrende.

Derfor kan vi kun gentage den opfordring, som vi allerede har givet til regeringen og som – for en kort stund – har fået dem på bedre tanker:

Hvis I ønsker en mere varieret og praksisnær undervisning og skoler fyldt med gode fysiske undervisningsmaterialer, så drop for alt i verden ideen om at spare på CFU’erne. Det er en besparelse, der vil ramme jer, os og drømmen om en endnu bedre skole som en boomerang.

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 16. december 2023