Praktiklærer

Formålet med uddannelsen 

Lærere med mindst to års erfaring ved praktikskoler kan uddanne sig til praktiklærere. Praktiklæreren udvikler kompetencer som vejleder, underviser og bedømmer i faget praktik i læreruddannelsen 

Hvor kan du læse til praktiklærer?

Uddannelsen udbydes på professionshøjskolerne som en deltidsuddannelse, og der tages derfor hensyn til, at du har arbejde. Du må højst være to år om at færdiggøre uddannelsen

Kontakt din lokale kreds

Kontakt din lokale kreds, hvis du er interesseret i at tage uddannelsen og ikke kender vilkårene. Det er kredsen, der forhandler med kommunen om vilkårene  

Praktiklæreren er vigtig for de lærerstuderendes praktik

Foreningen anbefaler, hvor det er muligt, at praktikken varetages af en uddannet praktiklærer.

Det har indtil nu været vanskeligt at få kommunerne til at anbefale praktiklærere til denne uddannelse på trods af, at staten har bevilget midler til uddannelsen. Både Kommunernes Landsforening, uddannelsespolitiske ordførere i Folketinget og Danmarks Lærerforening har presset på, men resultaterne udebliver fortsat.